Ved teknisk gennemgang af overvågningsvideo opstår altid spørgsmålet om det præcise hændelsestidspunkt. Det er en udbredt misforståelse, at det inkorporerede tidsstempel (OSD) i billedet repræsenterer den faktiske virkelige tid. Praktiske målinger dokumenterer, at fristående DVR- og NVR-anlæg sjældent går korrekt, og tidsafvigelser på flere minutter er særdeles almindelige.
Den tekniske årsag er hardwarens RTC-kredsløb. Optagere anvender almindelige 32,768 kHz kvartskrystaller, hvis resonansfrekvens ændrer sig med temperaturen. I uopvarmede teknikrum eller varme serverskabe kan krystallen drifte med 20 til 50 ppm (parts per million). Dette svarer til en akkumuleret tidsforskel på op til 2,5 sekunder pr. døgn, hvilket over et halvt år udgør over syv minutters afvigelse.
Mange overvågningsanlæg er desuden installeret i lukkede netværk uden forbindelse til eksterne NTP-tidsservere. Ved skift mellem sommer- og vintertid opstår der derfor store asynkrone tidsforskelle mellem forskellige kameraer i samme bygning.
Systematisk korrektion af tidsdrift
For at etablere en pålidelig teknisk hændelseskæde kræves en præcis korrektionsmetode: 1. Optisk reference mod atomur: Kameraets skærmvisning fotograferes samtidigt med en autoritativ UTC-tidskilde. 2. Beregning af Delta-T (ΔT): Tidsafvigelsen bestemmes ved formlen $\Delta T = T_{\text{DVR}} - T_{\text{Ref}}$. 3. Interpolation af ur-drift: Strækker optagelserne sig over længere tid, beregnes driftshastigheden, så tidsstemplerne kan korrigeres linjært.
Derved kan hændelser fra overvågningsvideo sammenholdes med adgangskontrol og alarmsystemer med dokumenteret nøjagtighed.